”Men gevið gætur, at hetta frælsi tykkara ikki verður hinum veiku ein meinbogi! ”
1.Kor.8,9

Tvær ungar konur sótu og prátaðu saman í køkinum. Onnur sigur so: ”Eg var á møti í gjárkvøldið, og eg føldi meg so illa, tí allar konurnar, sum sótu rundan um meg, vóru so fínar.

Tá letur í einari gamlari konu, sum var í køkinum: ”I en fattig frakke kan du Herren takke. Møtið er eingin mótaframsýning. Vit fara ikki har at vísa, hvussu fín klæði vit eiga, men at hoyra Harrans orð. Og annars kann eg siga tykkum tað, at eg kenni ein mann, sum segði, at hann kundi saktans keypt sær ein dýran og flottan bil; men hann vildi ikki keypa eitt so fínt merki fyri ikki at vera til meinboga og ástoyt fyri nakran.” Sí 1.Kor.8 – Her fara vit at prenta sangin, sum konan nevndi:

Gør dig ikke plager
med alverdens sager,
stol kun frit på Nåden fra din Gud.
Lev som Fugl i Lunden,
glad fra Hånd i Munden.
Gå med Sang til Dagens Gerning ud.

Blev måske ej meget
her på Jord dit eget,
er din Stue lille, lavt dit Tag,
kære, husk hvor ofte
under høje Lofte
det som kaldes Lykke, er Bedrag.

I en fattig Frakke
kan du Herren takke
sandt og godt som i en fin og ny.
Bag et fattigt Klæde
gemtes Julens Glæde
som en dejlig Stjerne bag en Sky.

Kan for Gud du synge,
lad så Byrden tynge,
du får Kræfter til at tage fat,
og i al din Møje
får du Barnets Øje
for hver lille Glædes gyldne Skat.

Ikke Glans og Smykke
giver Hjemmets Hygge,
Hjemmets Hygge er vor Herres Fred,
når i Tro vi vandre
kærligt med hverandre,
går den kære Herre Jesus med.
Vilhelm Gregersen, dansk præst